Europarundt.dk

Pladsbillet

Læs alt om pladsbillet her!

Hvad er en pladsbillet?

Et Interrail-kort virker lige præcis som en almindelig togbillet, men nogle gange skal du købe en ekstra pladsbillet. En pladsbillet er en supplerende billet til dit Interrail-kort, hvilket betyder, at den ikke er inkluderet i Interrail-kortet. Pladsbillet gælder kun for en specifik afgang og garanterer dig en siddeplads på toget.

 

Hvornår kræves pladsbillet?

Pladsbillet er nødvendig på visse populære ruter, højhastighedstog og nattog. I lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien og Holland kan du normalt rejse uden pladsbillet på dagtog. Dog er der undtagelser for visse internationale tog, f.eks. tog til Frankrig.

I Spanien kræves pladsbillet til alle tog. I Frankrig kræves pladsbillet til alle tog, undtagen regionaltog. Italien kræver pladsbillet på de fleste tog i højsæsonen, undtagen på regionaltog.

Er du i tvivl om, hvilke strækninger der kræver pladsbillet, kan du kontakte vores support via e-mail på support@europarundt.dk. Hav gerne dit Interrail-pas klar, så vi hurtigt kan hjælpe dig. Vi besvarer gerne dine spørgsmål og hjælper dig også med at booke pladsbillet, hvis det er nødvendigt.

Hvad koster pladsbillet?

Priserne for pladsbillet varierer afhængigt af land og togtjeneste. På almindelige dagtog i anden klasse koster det typisk mellem €1–€10. I lande som Frankrig, Italien og Spanien kan det dog være dyrere, især på højhastighedstog som TGV, hvor prisen for internationale rejser nogle gange når op på €60. På nattog er liggepladser normalt dyrere, omkring €50, men kan være betydeligt billigere i Østeuropa.

For præcise priser på din strækning kan du kontakte os via e-mail på support@europarundt.dk.

Hvordan får jeg mine pladsbillet?

De fleste pladsbillet sendes digitalt til din e-mail. For nogle lande bruges der stadig papirbilletter, som vi sender til dit postudleveringssted som værdibrev. Leveringstiden er normalt mellem 1–5 arbejdsdage, afhængigt af leveringsmetoden.

Skal jeg booke plads før rejsen?

Det er ikke altid nødvendigt at booke plads før rejsen, men i højsæsonen kan det være svært at få plads på populære tog, hvis de allerede er fuldt bookede. Derfor anbefaler vi, at du booker pladsbillet på forhånd, især hvis du ved, at du skal rejse på strækninger med få afgange, eller hvis I er flere, der rejser sammen og ønsker at sidde samlet.

Hvor kan jeg booke pladsbillet?

Du kan booke pladsbillet ved at kontakte os på support@europarundt.dk. Vi hjælper dig gerne med både spørgsmål og bookinger. Du kan også booke pladsbillet online via vores partner Trainplanet.com.