I København tjekkede vi selvfølgelig både pølse og wienerbrød af, inden vi gik ombord på næste tog mod Hamborg. Fremme i Hamborg skiftede vi til nattoget Nightjet med slutdestination Basel.

Vi fejrede, at rejsen havde forløbet godt med bobler om aftenen og morgenmad på sengen næste morgen, før det var tid til at skifte tog og tage den sidste etape mod Andermatt. Vi havde booket to værelser i første klasse, hvor vi sov godt hele natten.

Vi rullede ind midt i Andermatt, kun et stenkast fra liften. Udsigten var magisk hele togstrækningen og blev ikke direkte dårligere, da vi kom op til vores hotel, Basecamp Andermatt, der lå midt i bakken.

Indtjecket og klar, gik vi ud i solen og kørte en fed snowracer-session. Vi afsluttede med en længe ventet after snowracer-øl. En virkelig dejlig første dag!

Næste morgen mødtes vi med Tom-Olivers ven fra Åre, som er bjergguide. Han tog os med på en tur op ad bjerget med jagt efter den perfekte tur. Efter en seks timer lang tur med 1400 meters faldhøjde var vi trætte, men glade. Vi gjorde turen i den nærliggende by Attinghausen, kun en kort togtur fra Andermatt. Selvfølgelig brugte vi vores Interrailkort uden at reservere pladser, vi hoppede bare på et tog og tog afsted.

Tid at køre ned af. Vi fik en virkelig, virkelig fed tur med fantastisk udsigt.

Ny dag, nyt bjerg! Der var kommet et par centimeter nysne om natten, og vi kom ud for en fantastisk tur i solen. Den sidste dag i Andermatt fik vi sommerfugle i maven af lækker puddersne.

Næste dag tog vi Glacier Express til den ukendte perle Disentis for at jagte nye ture. Desværre var sigtbarheden ikke helt på vores side, og da tågen trak ind, tog vi ned til byen og fik en kaffe.

Inde i en lokal butik fandt William sig selv på et magasinomslag. Han er professionel skiløber og fik skrevet en håndfuld autografer, før vi fortsatte videre.

Livigno blev selvfølgelig indviet med pizza og pasta på en dejlig udendørs restaurant. Selvom vi bestilte dobbelt op på hovedretterne, var det stadig billigere end en almindelig frokost i Schweiz. Vi mødte et par snowboardvenner til Tom-Oliver og tog til en nypræpareret snowpark, der mødtes vi af fin sne og skøn kørsel. Fra snowparken gled vi videre til en solrig dal, hvor vi byggede vores egne hop. Nogle solbadede, mens andre byggede.

Livigno har 300 solskinsdage om året, så selvfølgelig var det strålende sol hele rejsen.

Om aftenen blev vi inviteret på risotto hjemme hos gruppen, vi havde mødt i løbet af dagen. De boede i en lade, der var blevet omdannet til en utrolig charmerende alpehytte oppe i bjergene.

Den anden og sidste dag her bød på længe ventet nysne, solskin og skiløb i verdensklasse. Livigno får 5 ud af 5. Klik på næste indlæg for at læse om vores eventyr på vores togferies næste destination, Sankt Anton.

Strækningen er med på Unescos verdensarvsliste og var helt vanvittigt smuk. Vi var i ekstase og sad som stille som mus under hele turen, der varede omkring fire timer. Tom-Oliver bestilte en ostemad og fik en pakke, der indeholdt brød med et tvivlsomt udseende, gruyère og en schweizisk schweizerkniv.

Skinnerne er lagt i snoede kurver og serpentiner, ud og ind gennem tunneller og op og ned ad alperne. På det højeste når Bernina Express 2200 meter over havet. Vi anbefaler at booke pladser i en af vognene med panoramavinduer for at få den bedste udsigt.

Dagen efter stod vi tidligt op for at tage den første lift. Ligesom næsten hver dag på rejsen var det solrigt med klar sigt. Vi tog til skistområdet Stuben, hvor vi fandt god sne, selvom det var over en uge siden, det sidst var sneet.

To af Tom-Olivers venner, som vi mødte i Livigno, var blevet trætte af Italien og hang på os til Sankt Anton i stedet for. Den sidste dag blev full experience, med fed kørsel, masser af god mad og vild Tirol Afterski.

Vi afslutter denne fortælling med et billede fra rejsens sidste frokost i bakken. Vi kan varmt anbefale at tage toget på næste skiferie, det var praktisk, komfortabelt og en fed oplevelse! Vi er hooked. Tak for os.

/Tom-Oliver, William, Adam og Andreas